top of page

10. del GENOPDAG NETDATINGENS POTENTIALE


Bjorn Dotzauers Netdating

Genopdag Netdatingens potentiale 10. del af Sex og Netdating.

Over de sidste mange uger har jeg prøvet at give et overblik over, hvordan vi mænd – på de sex-sociale medier – bare kaster os hovedløst ud i chat og billedeudveksling for at få sex. Jeg ved, at jeg har generaliseret, og måske har jeg givet et sort/hvidt billede af, hvordan det i virkeligheden ser ud. Men det, jeg har prøvet at formidle, er, at vi skal passe på os selv og hinanden, når vi udforsker vores sexliv via chat og billedeudvekslinger med folk, vi ikke kender fra den virkelige verden.

Hvad har vi lært af de 9 dele, jeg har skrevet om under emnet; Sex og Netdating? Først og fremmest at ikke alt, der blinker, er GULD. En masse bliver ført bag lyset på de sex-sociale medier, hvor de lækre kroppe aldrig har et ansigt, og de pæne ansigter aldrig har en krop. Næsten en uhyggelig konstatering og iagttagelse fra mine sidste 13 år som aktiv bruger af nettet som enten sekundær eller ofte primære mødested, når det kommer til sex og at finde dates/den store kærlighed. Vi skal passe på os selv nu. Flotte kroppe og smukke, perfekte ansigter kan have været forbi photoshop. Vi skal til at bruge vores sunde fornuft, når vi shopper rundt efter en god sexoplevelse, eller det der er det ultimative; en kæreste.

Jeg har været inde på det at være afhængig af sex og porno, og det er en stadig større procentdel, der havner her. I en tid hvor det er lettere at finde sex her og nu end at få en frisk liter mælk med hjem fra Føtex, er det ikke overraskende noget, der bekymre mig som sexolog. Vores forbrug af sex og af mennesker er nået til bristepunktet. Singlerne bliver stadig flere og flere, og dating/sex apps’ne bliver flere og flere, så det er ikke ligefrem grund til at tro, at vi begynder at møde hinanden irl (in real life), som vi gjorde det for blot 10 år siden. Jeg er bange for, at hvis denne tendens fortsætter, så kan vi ende et meget sørgeligt sted om bare få år. Her vil vi se endnu flere skilsmisser og singler. En stigning i kønssygdomme og misbrug af porno. Det jeg tænker er alfa omega her er, at vi sammen skaber en kvalitet og nærvær i den måde, vi bruger de sex-sociale medier på.

Jeg har desværre ikke svarene på, hvordan vi kan undgå at lave en kærlighed-deroute og hermed blive stadig flere og flere sex-misbrugere (her er det ikke som ment i ’overfald’ men ment som, at vi shopper sex på de sex-sociale apps og datingsider). Kærlighed og sex er for mig to meget forskellige ting, der kan forenes, men som skal holdes meget adskilt, hvis vi kun er ude på at få udløsningen.

Nedenfor giver jeg fif og tips til, hvordan du kan bruge de sex-sociale medier bedre og mere konstruktivt. Ud fra de andre 9 dele af denne serie tager jeg udgangspunkt i, hvordan du undgår de falske profiler, og hvordan du undgår at havne i et sex-misbrug og pornoafhængighed, der kan være svært at komme ud af igen. Hertil kommer jeg også med lidt NO GOES, som du skal prøve at undgå, når du har profiler på de sex-sociale medier eller overvejer at få det.

Sex og dating skal være sjovt og frækt og frem for alt sikkert. Derfor er min bøn nu, at vi passer på hinanden, og at vi respekterer hinandens JA og NEJ’er.

De gode dating fif / tips:

* Sex skal være sjovt og legende. * Sex og det at date er et samspil med respekt for hinandens grænser. * Hvilke signaler vil du sende til dem, der læser din profil? * Hvad er det, du søger? Sex, dates, venner eller noget helt fjerde? * Overvej nøje det du skriver i din profiltekst og hvilke billeder, du bruger. For ALLE kan se og læse med – også dine venner og andre, du måske ikke ønsker at vise din nøgne hud til. * Find den rette app eller dating side at have din profil på. Udvalget er stort, så vælg ud fra dine behov og lyster (Grindr, Hornet, Tender, Scruff, Manhunt, Bender, GayCities, Gaydar, Matchup, Growlr, Boyfriend.dk og mange mange andre). * Har du en fetish – er der en site/app for ligesindede? * Pas på de falske profiler!

…bare for at nævne nogle at de ting, du skal overveje, når du kaster dig ud i sex og netdating. Pas godt på dig selv – og dem du møder på din vej. Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig.

Rigtig god netdating 🙂


Bjorn Dotzauer

#føtex #instagram #boyfrienddk #øvelse #konkurrence #love #socialemedier #oplevelser #afhængig #nøgen #åbneforhold #udforsk #kæreste #københavn #respekt #pik #netdating #computer #boyfriend #fantasi #10del #seksualitet #bøsse #porno #erotik #fornuft #dotzauer #leg #lyst #penis #guld #kærlighed #røv #blog #sexliv #mænd #NoFilter #liderlighed #internettet #2015 #menneskerettigheder #sexolog #apps #blufærdighed #elsker #lgbt #online #bjorndotzauersexmellemmænd #endorfin #almindelig #følelser #homo #krop #chat #billedeudveksling #falsk #knald #bjorndotzauer #empati #frihed #hjerte #gay #perfekt #hjerne #teenager #elske #date #legetøj #bjorn #profil #nosser #dating #liderlig #photoshop #sociale #sexafhængig #samfund #homoseksuel #copenhagen #potentiale #tissemand #prostata #udløsning #grindr #drømme #danmark #mangfoldighed #facebook #billeder #kys #genopdag #onani

Seneste blogindlæg

Se alle

Spiritualitet og Homoseksualitet

En Dybdegående Undersøgelse Introduktion: I en verden præget af individualitet, er forholdet mellem spiritualitet og homoseksualitet et emne, der kræver lidt nærmere og en dybdegående refleksion og fo

Indlæg: Blog2 Post
bottom of page