top of page

3. del: TÆSK MIG MED KÆRLIGHED


Bjorn Dotzauer fetish

Tæsk mig med kærlighed – Sex og Netdating 3. del: Watch out for the fetish.

Jeg læste lige et sted her på internettet, at de 5 mest almindelige fetish, vi mænd har, er; fødder, numser, undertøj, voyeurisme/exhibitionisme og BDSM. Godt nok var det på en hetero-site, jeg fandt det, men jeg tror alligevel, at det rammer meget godt for os mænd, der har sex med mænd. Måske er rækkefølgen en anden, men numser og en flot krop kan gøre de fleste mænd våde i bukserne. De mest sete klip på homo-pornosiderne er med unge mænd med flotte kroppe, men også bears og voyeurisme er højt på listen, når vi homoseksuelle mænd søger porno. Men nu skal det jo ikke handle om porno det her men derimod om netdating. Internettet har uendelige muligheder, når det kommer til at finde lige netop det, der tænder os. Når det kommer til datingsiderne, så er der her ligeså mange forskellige sites/apps, som der er lyster og fetish hos os.

Fetish-land At find den rigtige app for præcis dit/dine behov er som at være et barn i en slikbutik. Valgmulighederne er mange, og tungen kan nemt rulle ud af munden på en, når mundvandet stiger, og fantasierne bliver sluppet løst i Fetish-land. Jeg har selv været ved at få stress over alle de steder, jeg havde profiler. Grindr, Hornet, Tender, Scruff, Manhunt, Bender, GayCities, Gaydar, Matchup, Growlr og mange mange flere. Alle er de apps, hvor du kan se, hvem der er i nærheden og måske er et match for dig.

Hertil kommer alle siderne på internettet, som jeg ikke vil opremse af frygt for, at jeg glemmer nogen. Ingen nævnt, ingen glemt – som man siger! Det der tænder os mænd, og de valgmuligheder, vi har, er som sagt meget omfattende. Men når først den rette netplatform er fundet, er muligheder næsten uendelige for, at du finder et match på en af profilerne, som du kan udforske din fetish med. Om du er en ung Twink, en stor rund Bear, en leather guy eller anden outfit mand, så findes app’en eller hjemmesiden, og du kan føle dig som en del af den gruppe. Netop det at føle, at man hører til et sted, er for mange med en fetish vigtigt. Meget få mennesker synes, det er sjovt at stå udenfor et fællesskab, så disse apps og hjemmesider giver en form for tryghed og fællesskab. Det samme gør sig gældende i klubber, hvor det er tilladt at have sit fetish-outfit på.

Fantasier og lyster Sidder du nu og tænker dine fantasier og lyster igennem, så gør det med en stolthed og accept af dig selv. Det er det mest naturlige og normale i denne verden at have seksuelle fantasier og lyster, men det er bare ikke alle, der fortæller ærligt, at de har dem. Mange oplever nemlig en flovhed og skyld over at have deres fantasier og lyster. Især når de omhandler tabuer, som vores samfund tager afstand fra. Ingen fantasier eller lyster er ulovlige og skal skræmme dig – men når det er skrevet, så er der dog visse fantasier og lyster, du ikke skal udleve. De kan være enten ulovlige og/eller strafbare, involvere dyr eller mennesker (børn), der ikke har samme lyster eller muligheder for at sige fra.

Hører du til en af de mange med en særlig lyst og fantasi, så undersøg inden du udlever den, om den har en app eller en internetside. Her vil du kunne finde andre med lignede fantasier og lyster. Det kan være du elsker at gå i latex, læder, gummidragter, blive slået og sparket på nosserne, blindfoldede, tænder på piercinger eller tatoveringer. Du er ikke alene om at have fantasier.

Selvværd og selvkontrol Er der sammenhæng mellem lavt selvværd og det at have en fetish? Det tror jeg ikke, der er i langt de fleste tilfælde. Selvfølgelig er der undtagelser, men det er der jo i stort set alt. Langt hen af vejen er det lyster og fantasier, der gør os liderlige. Bare fordi du godt kan lide at blive slået og bundet til en stol, betyder det ikke, at du har et lavt selvværd. Det kan blot betyde, at du tænder på at miste kontrollen for et øjeblik. Undtagelsen kan dog være den, at nogle mennesker har oplevet noget i deres barndom eller ungdom, der fører dem i en bestemt retning af fetish. Nogle af dem er så forstyrret af deres fortid, at de kræver hjælp udefra i form af terapi eller anden form for udredelse. Disse personer har mistet selvkontrollen. Her er deres fetish ikke sund. Her gælder det om at få hjælp, så sex igen kan blive rart og du kan nyde det.

Albert Einstein engang sagde: ”Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg konkludere, at fantasiens gave har betydet mere for mig end evnen til at tilegne mig ny viden.”

Alle har en eller flere fantasier og lyster, der tænder dem, når det kommer til sex, men de fleste af os holder os til det ”normale” sex i soveværelset sammen med vores kæreste/mand. Det ”normale” sex omfatter ikke de vilde udskejelser og fetish, jeg refererede til før, og det bliver netop derfor betragtet som værende almindelig sex og samvær. Men når det ”normale” bliver lidt mere, end hvad en Hollywood film tør vise, så begynder vi at pege finger af dem. At tude stå ved sin lyst/fetish kræver mod, så når man er sammen med andre i samme båd som en selv, mærker man en frihed, og mange føler endelig at de kan være sig selv.

I bund og grund, handler det om at acceptere sig selv og andres lyster. Leger du med dig selv og/eller din sexpartner gennem en specifik fetish, som I begge tænder på, vil du opleve en intens og fræk nydelse, der vil forplante sig i hele kroppen. Udforsk dine fantasier og lyster, men alt med respekt og empati for hinanden.


Bjorn Dotzauer
Indlæg: Blog2 Post
bottom of page