top of page

4. del: GIV MIG MIN DAGLIGE UDLØSNING


Bjorn Dotzauer - sexafhængig

Giv mig min daglige udløsning  – Sex og Netdating 4. del: Horny? Wank before you go online!

Liderlig og sexafhængig Når det næste knald bliver mere vigtigt end noget andet i din tilværelse, så blinker de røde lamper. Ofte ser man det først selv for sent. Når chefen bemærker det. Når vennerne kommer med bemærkninger, eller når familien i Jylland lige må vente med besøg, fordi du skal på bolletur til Berlin den weekend. De seneste år er det blevet en mere og mere almindelig ting for homoseksuelle mænd at tage på såkaldte bolleture til andre storbyer, Grand Canaria eller Thailand. Jeg ser ikke noget problem i, at vi bøsser rejser ud og oplever homo-livet i andre byer og andre verdensdele. Jeg ser derimod et stort problem, når vi rejser ud for kun at dyrke sex og drikke os fulde. Alkohol og sex er en dårlig cocktail – især i udlandet, hvor hepatitis og syfilis er mere udbredt end herhjemme. Frygten for hiv er ikke længere så udbredt blandt os homo’er. Vi ved nu, at vi ikke dør af AIDS, og at vi sagtens kan leve et helt normalt liv med hiv i blodet – endda have sex og have en ikke-smittet kæreste, for medicinen er i dag så god, at dit virustal ikke kan måles, når du bare tager din medicin. Derfor mister mange al frygt og fornuft, når alkohol procenten stiger i blodet. Kondomet bliver i lommen – for sex er da dejligt, når det er hud mod hud! Ja, det er der desværre mange, der mener er rigtigt, men det er desværre også rigtig, at når hud mod hud kontakten leves ud, og pikken kommer indenfor i ”varmen”, så stiger risikoen også for de mest almindelige kønssygdomme.

Onaner inden du går online Mange sidder ofte liderlige, når de søger sexpartner på nettet, men man kan spare meget tid ved at onanere inden man logger på. At tage trykket kan klare hjernen og få den seksuelle rastløshed til at blive formindsket eller helt forsvinde. At finde den nærmeste pik på Grindr er i bund og grund bare at finde den næste, du kan få en udløsning sammen med, inden du derefter kan koncentrerer dig om det, du har af gøremål for dagen. Når udløsningen er kommet, oplever mange, at de bare har lyst til at skride og glemme alt om den sex, de lige har haft med den fremmede ’nærmeste pik’. Et forbrug af pikke og mænd kan være ligeså skadeligt som rygning og alkohol. Sidder du lige nu og tænker på den næste pik, du kan tømme dig sammen med, så grib om din egen og spil den af. Mærk den befrielse det giver bagefter. Tænk derefter over, hvor meget tid du bruger på sex, sex-apps og porno hver dag. Er det ikke tid, du kunne bruge bedre og sammen med nogle mennesker, du virkelig holder af?

Grindr-afhængig Når det at være online på sine dating- og sexprofiler begynder at påvirke ens arbejde, skole eller sociale liv, så er der tale om en afhængighed. Det er svært selv at se, at man er kommet derud, hvor det at være online er taget over fra at være hyggeligt og et lille kig til at være noget, du bare skal gøre, fordi ellers bliver du rastløs.

At være sex-og pornoafhængig er noget, vi først de seneste år har taget seriøs og set som værende et problem på lige fod med rygning, alkoholmisbrug og spilleafhængighed. Men jeg ser også et stort problem for dem, der er ’Grindr’-afhængige (læs: sex/dating apps afhængige).

For mange af dem, der er på de sex-sociale medier, er måske ikke ligefrem sex eller pornoafhængige, men de er afhængige af bekræftelsen, og det at være i kontakt med mange på disse apps og datingsider.

Ofte er det ikke liderlighed, der får disse mænd online til at starte med. Det kan blot være en vane, hvor de bare lige skal ind og kigge og så af igen. Det har taget overhånd, når manden tager sin mobil frem (eller tænder for computeren) og lige skal ind og tjekke sine profiler, mens I sidder og har en ellers hyggelig samtale i sofaen eller på en cafe.

Her er 4 gode retningslinjer for god sex:

* Sex skal være sjovt og legende.

* Sex er et samspil med respekt for hinandens grænser.

* Sex må aldrig tage kontrollen over dit liv.

* Sex og kærlighed kan ikke sammenlignes, men de kan forenes.


Bjorn Dotzauer
Indlæg: Blog2 Post
bottom of page