top of page

AI i dating-apps anno 2025

Forfatters billede: bjorndotzauerbjorndotzauer

Sexolog Bjorn Dotzauer beskriver AI i dating
Sexolog Bjorn Dotzauer reflekterer over AI i dating app's

Af: Sexolog Bjorn Dotzauer

I løbet af de sidste årtier er vores måde at finde kærlighed, sex og intimitet blevet revolutioneret op til flere gange. Fra de første datinghjemmesider som Boyfriend.dk og Scor.dk til de sex-sociale medier som Grindr, Tinder og Scuff m.fl, til nu kunstig intelligens (AI) med algoritmer der søger efter matchende sex/dating partnere, heri har teknologien haft en enorm indflydelse på vores opbygning af relationer og møder. Men hvad betyder denne udvikling egentlig for os som mennesker?

Gennem de sidste 12 år som sexolog med speciale i mænd, der har sex med mænd (MSM), har jeg haft en unik mulighed for at følge med i, hvordan teknologi har formet vores romantiske og seksuelle liv. Især i bøssemiljøet har teknologiske platforme som Grindr og Scruff banet vejen for en ny æra af tilgængelighed. Nu, med AI og avancerede algoritmer, står vi over for et endnu større skift. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os med at finde mere meningsfulde møder – eller om den skubber os længere væk fra den ægte intimitet, vi er så mange der længes efter.

Denne artikel er en introduktion til en serie med 5 følgende artikler, hvor jeg vil udforske, hvordan kunstig intelligens (AI), internettet og digitaliseringen påvirker vores måder at mødes, elske og have sex, og leve med hinanden på i 2025. Fra 1990’erne til nu I slutningen 1990’erne og starten af 2000’erne blev det betragtet som lidt kontroversielt at møde en partner via en online dating-profil. Platforme som Boyfriend.dk og Scor.dk banede dog vejen for mange mænd, der havde brug for en diskret måde at møde ligesindede på.

I dag er disse tidlige platforme blevet erstattet af apps, som bruger avancerede algoritmer og geolokation for at gøre matchene hurtigere og nemmere.

AI er det nyeste skridt i denne udvikling, og det giver os skræddersyede matches, bedre sikkerhed og mulighed for at udforske vores seksualitet og intimitet på nye måder. Men med denne effektivitet følger også nye udfordringer med – følelsesmæssig isolation, overfladiske hook-ups og en potentiel erstatning af menneskelig kontakt med digitale oplevelser.

Hvor står vi i 2025? Kunstig intelligens er blevet en integreret del af den moderne dating, og for mange mænd, der har sex med mænd, har teknologien været en livline – især i perioder, hvor fysisk kontakt har været begrænset, som under COVID-19 pandemien. Men i 2025 ser vi også en tendens, hvor teknologien ikke kun er en hjælp, men i nogle tilfælde også en barriere. Vi kan ikke ignorere de store ændringer, der er sket i vores opfattelse af dating og parforhold. Herunder et par eksemplar på, hvor den nye teknologi har haft indflydelse:

  • Effektivitet frem for spontanitet: Dating er blevet en proces, der ofte er drevet af resultater. AI kan matche os med en partner, der teoretisk set passer perfekt til os, men hvad sker der med den magi, der opstår ved det tilfældige møde? Med apps som Grindr, kan vi hurtigt finde nye hook-ups og vores tålmodighed efter at lære nye mennesker oprigtigt at kende mindskes.

  • Sikkerhed og anonymitet:  Teknologi har givet mange mænd mulighed for at udforske deres seksualitet sikkert, men det kan også føre til en følelse af isolation, når møder foregår gennem skærme. Det kan også føre til en afhængighed af sex og den dopamin det giver at finde nye sex-partnere.


  • Fra kortvarige møder til meningsfulde hook-ups: AI-værktøjer kan også hjælpe os med at finde nye bekendtskaber, men det kræver en særlig menneskelig indsats at gøre disse match dybe og ægte. Når vi hele tiden ser på vores skærme, formår vi så på sigt at skabe kontakt med tilfældige mænd på gaden, i byen eller ved sociale arrangementer?

Det og andet vil jeg se meget mere ind i, i de kommende artikler om vores brug af AI.

Her er hvad du kan forvente af denne artikelserie De kommende artikler vil dække en række spændende emner, der alle handler om, hvordan AI og teknologi former vores kærligheds- og sexliv. Her er et lille smugkig på de 5 temaer jeg har valgt at se nærmere ind i:

  1. Casual dating i 2025:  En vision om, hvordan dating ser ud allerede nu, og hvordan den kan komme til at se ud over de kommende år. Hvordan finder vi en balance mellem teknologi og intimitet, i en elektronisk verden der drøner afsted med 500 km/time?

  2. AI's effektivitet vs. menneskets følelsesliv: Kan AI hjælpe os med at finde dybere relationer, eller fjerner det noget af det menneskelige i interaktion med hinanden? Jeg tror på, at AI både kan være godt for os, hjælpe mange ud af en ensomhed. Men passer vi ikke på, kan det nemt også have en meget dyster bagside.

  3. AI og langdistanceforhold:  Hvordan AI og teknologi skaber bro mellem afstande – men kan det nogensinde erstatte fysisk nærhed? Jeg vi se på, hvordan teknologien kan bruges som et redskab, der kan forbinde os på tværs af landet.

  4. Sextech og ægte intimitet: 

    Hvordan AI og avanceret teknologi åbner døren for nye måder at udforske vores lyster på – og de etiske spørgsmål, det rejser. Er kærlighed ved at blive noget vi kan dele med en robot eller en chat-maskine?

  5. Hook-up-kultur i fremtiden:  Hvordan vil teknologi effektiviserer casual sex? Vil det måske være på bekostning af spontanitet og følelser? Allerede nu ser vi på flere sex-sociale medier, hvordan vi blive matchede med andre via algoritmestyret systemer.

 

Som sexolog ser jeg en stor værdi i de muligheder, AI og teknologien giver os. De kan gøre dating mere tilgængeligt, hjælpe os med at finde ligesindede og udforske vores seksualitet på nye måder. Men jeg ser også faren for, at vi mister kontakten til det, der gør vores menneskelige relationer meningsfulde – den menneskelige sårbarhed, ægte nærvær og den spontane magi, når vi mødes første gang.

Denne artikelserie er en invitation til at reflektere over, hvordan vi kan bruge teknologien til at styrke vores relationer uden at miste os selv i processen. For i sidste ende handler kærlighed og intimitet om mere end hvad algoritmer kan fremsøge – det handler om os som mennesker.


Følg med de kommende uger og kom gerne med din kommentar og feedback. Lad os sammen blive klogere på denne nye teknologi, der er kommet for at blive, og hjælpe hinanden med at forstå og navigere i dating-app's anno 2025.


Book tid allerede i dag
Book tid allerede i dag

Comments


Indlæg: Blog2 Post

©2025 by BjornDotzauer.dk

bottom of page