Af: Sexolog Bjorn Dotzauer
I dag står vi midt i et dilemma: Kan AI og digitalisering hjælpe os med at skabe dybere relationer, eller risikerer vi at blive fanget i en overfladisk kultur, hvor vi mister kontakten til både os selv og hinanden? Det vil jeg se nærmere på i denne artikel.
Jeg har fulgt med i, både som sexolog og homoseksuel mand, hvordan teknologi og kunstig intelligens (AI) har ændret måden, vi dater og kæder os sammen med hinanden på. Det har været fascinerende at se de muligheder, teknologien har givet – men også bekymrende at observere, hvordan vores følelsesliv kan lide under de samme mekanismer, der skulle lette vores liv.
Effektivitet og tilgængelighed AI-drevne datingapps giver mulighed for at skræddersy vores søgninger, forbinde os med mennesker, der matcher vores interesser, feticher, og endda hjælpe med at identificere, hvad vi søger i en partner. For mange betyder det, at man kan spare tid og energi i jagten på kærlighed eller et hurtigt hook-ups.
Som sexolog ser jeg, hvordan AI kan være en gamechanger i moderne dating. Apps og algoritmer tilbyder en effektivitet og tilgængelighed, som mange af os sætter pris på. For os homoseksuelle mænd har det betydet, at vi kan møde andre på en måde, der er mere sikker og diskret end tidligere generationers mødesteder i f.eks. parker og på offentlige toiletter.
Men jeg spørger ofte mine klienter: Hvordan påvirker denne effektivitet dit følelsesliv?
For nogle skaber det en følelse af kontrol og empowerment. For andre kan det føles overvældende at navigere i denne nye teknologiske verden, hvor valgmulighederne virker uendelige, men ofte også meget overfladiske. Det bekymrer mig, at det kan ikke undgås, at det påvirker vores følelsesliv og den måde vi ser på hinanden på.
Når teknologi skaber afstand En af de største udfordringer ved kunstig intelligens i dating er den potentielle isolation, som kan opstå, når teknologi overtager vores menneskelige samspil. Jeg har talt med mange i mit job som sexolog, der føler sig fanget i en swipe-kultur, hvor det hele handler om hurtigt at finde den næste match – uden nødvendigvis at fordybe sig i den person, man allerede har fundet. Det hele handler om at komme videre - videre, uden nogen egentlig retning for følelser og mulig kærlighed.
Udskiftelighedens psykologi
En særlig udfordring er den psykologiske indvirken, der ligger i konstant at have “flere valgmuligheder”. Psykologiske studier har vist, at for mange valg kan føre til beslutningsparalyse og en følelse af utilfredshed, selv når vi vælger noget godt. Vi er bange for at “gå glip af mere pik”, og derfor swiper vi videre selvom vi har fundet manden i vores liv. Jeg er ingen undtagelse, jeg har selv været fanget i den fælde.
For mænd, der søger relationer i en verden af algoritmer, kan det føre til en mentalitet, hvor vi konstant tænker: Hvad nu, hvis der er noget bedre oplevelse derude? Det kan være en kilde til usikkerhed, der både underminerer vores relationer med hinanden og vores egen selvtillid.
Jeg ser også, hvordan denne kultur kan føre til en form for følelsesmæssig afmatning. Når vi vænner os til hurtigt at skifte partnere eller nære relationer ud, kan det være svært at udvikle de dybe, meningsfulde bånd, der ofte kræver tid, tålmodighed og nærvær fra begge parter.
Overvågningens skygge AI fungerer ikke kun som et hjælpemiddel; det er også en observatør. Algoritmer analyserer konstant vores adfærd – hvem vi liker, hvad vi søger, og hvordan vi kommunikerer med hinanden. Disse data bruges til at optimere vores oplevelse, men de kan også skabe en følelse af overvågning, der påvirker, hvordan vi præsenterer os selv og interagerer.
Som fagperson bekymrer jeg mig om, hvad denne konstante overvågning gør ved os psykisk. Det kan føre til en form for performativ adfærd, hvor vi mister kontakten til vores autentiske ønsker og behov. Vi har set dette fænomen i mange år på både Facebook og Instagram, hvordan det perfekte billede og illusion af den perfekte livsstil, kan give en falsk selvsikkerhed. Hvordan likes her har været ensbetydende med større selvværd, men bag skærmene sidder forsmået og ulykkelige mennesker. Det håber jeg, at vi som mennesker, kan hjælpe hinanden med til at komme væk fra, og stadig benytte teknologien som et forbindende redskab i vores søgen efter den eneste ene.
En hjælp ud af ensomhed eller en hindring
Ensomhed er en gennemgående udfordring for mange af mine klienter, uanset om de er single eller i et forhold, homoseksuelle eller biseksuelle. For nogle kan AI-værktøjer være en hjælp. Virtuelle assistenter, online fællesskaber og AI-drevne samtalepartnere kan skabe en følelse af forbindelse. Men vi har også allerede set disse platforme, som værende medvirkende til endnu større isolation og endda selvmord. Det sidste, hvor en chat-bot på chat-app’en Replika skulle have opfordret en ung amerikansk mand til selvmord.
Vi har alle et ansvar i at passe på vores allersvageste medmennesker, men det bliver svært at hjælpe, hvis vi hele tiden er fordybet i vores skærme. Jeg har set, hvordan teknologi kan føre til en falsk følelse af nærhed. Når vi primært interagerer med digitale værktøjer, risikerer vi at miste den dybe, menneskelige kontakt, der er så vigtig for vores følelsesmæssige sundhed. Spørgsmålet om udskiftelighed og vores swipe-kultur er derfor vigtig at have i baghovedet. Når relationer bliver digitale, kan det føles lettere at afbryde forbindelsen – en form for "ghosting" – hvilket kan forværre følelsen af ensomhed, isolation og utilstrækkelighed.
At finde en balancen
Løsningen, som jeg ser det, må ligger i at finde en balance mellem teknologiens effektivitet og vores behov for menneskelig kontakt og nærvær. Her er nogle strategier, som jeg ofte diskuterer med mine klienter, når vi sidder i min praksis på Østerbro:
Brug teknologien bevidst.
Lad AI være et redskab, men ikke en erstatning. Fokusér på, hvordan du kan bruge teknologien til at skabe ægte forbindelser, frem for blot at konsumere muligheder.
Giv plads til spontanitet.
Selvom algoritmer kan hjælpe os med at finde match, så husk værdien af tilfældige møder og uforudsete oplevelser. Det er ofte her, magien opstår. Tag på café, bar eller gå en tur i parken uden din mobil foran dig.
Prioritér dybde frem for bredde.
I stedet for konstant at lede efter det næste, så overvej, hvordan du kan fordybe dig i de relationer, du allerede har. Er der noget du kunne tænke dig at vide om en person tæt på dig, som du ikke allerede ved? Gør det til en leg at vide mere om dine nære. Du vil hurtigt se, hvordan de vil åbne sig op og også spørge ind til dig.
Vær opmærksom på dit mentale helbred.
Hvis du føler dig overvældet eller isoleret, så søg hjælp. Tal med en venner, eller opsøg en sexolog, terapeut eller psykolog, som kan hjælpe dig med at genfinde balancen. Nogen gange hjælper det også bare at logge af de sociale medier (både dating/sex apps og TicToc, Snapchat m.fl.).
Teknologiens Paradoks Spørgsmålet er ikke, om vi skal bruge teknologi i vores relationer, men hvordan vi bruger den. AI har givet os en frihed og en effektivitet, som tidligere generationer ikke kunne forestille sig. Men som sexolog ser jeg også, hvordan det kan skabe udfordringer for vores følelsesliv. Kan vi finde en måde at udnytte AI’s styrker, uden at miste det, der gør os menneskelige? Det er en udfordring, vi alle står over for – men det er også en mulighed for at redefinere, hvad det betyder for os mænd, der har sex med mænd, at mødes på i en digital tidsalder.
Hvordan bruger du selv teknologien i dit følelsesliv? Hvad tænker du om balancen mellem teknologi og menneskelig kontakt? Lad mig høre din mening i kommentarfeltet.
Comments