Hvorfor er andre menneskers sexliv så skide spændende, så dragende, at vi kaster os over film og billeder af kendte mennesker, når de står i små speedos på stranden? At elske sex, er vel i sagens natur ret menneskeligt, ret naturligt, og i bund og grund, årsagen til at vi stadig bliver flere og flere mennesker her på jorden. Men når det at elske sex bliver til en hele-tiden-tilbagevendende-handling, der tager mere og mere tid fra andre hverdags-gøremål, og begynder at koste os en masse penge, så bliver det til en afhængighed.
Sexafhængig eller dyrisk lyst At være sexafhængig er stadig et tabu herhjemme, og hos WHO overvejer de at sætte den på listen over anerkendte afhængigheder – på lige fod med alkohol, rygning og stofmisbrug. Men det er et svært dilemma, da sex jo også er en stærk dyrisk kraft og et livsvigtigt element for vores eksistens. I dag er det let at finde sex. At få sex, at se porno, at få et hurtigt blowjob på toilettet når man er i byen. Ja i det hele taget, så at have sexen med sig i lommen, i form af de app’s man har på sin smartphone. Der findes så mange app’s for os MSM (mænd der har sex med mænd), at det er svært at holde fingrene for sig selv hele tiden.
Jeg er ikke klar over hvor mange der har et decideret sexafhængighedsproblem her i Danmark, men det må lægge et godt stykke over 15% af den mandelige befolkning. Jeg møder på min klinik på Østerbro mange mænd, der føler at de bruger for meget tid på sex, at de ikke kan overskue deres hverdag. For mange af dem, er problemet kommet snigende og pludseligt var afhængigheden kommet så langt ud, at de ikke selv kunne stoppe det. Sex er alle vegne, og vi bliver bombaderet med sex fra alle sider hele døgnet rundt. Fra aviser, internettet, fjernsynet, radioen, de apps vi har på vores telefon, og igennem de mennesker vi omgås med.
Vi mennesker elsker at tale om sex, og det er der jo i bund og grund ikke noget galt med. Men når sex tager styringen, så er det, at sex bliver til et problem. Og mange af os MSM’er, er hårdt styreret af en dyb dyrisk og impulsiv kraft, der ønsker at vi former os og spreder vores sæd. Når vi så giver efter for denne dybe dyriske lyst føler vi ofte en lettelse og en afslappethed i kroppen. Den følelse vil vi gerne opleve, især når vi i en travl hverdag føler os presset og stresset.
Fælles onani eller solosex Når jeg åbner min boyfriend profil og klikker løs på profilerne derinde, så er det ofte med henblik på at finde et godt pornolink som jeg kan onanere til. Mange gange sker det også at jeg begynder at chatte med en anden der er online og vi tager en fælles cyber-spiller. Det er der ikke noget galt i. Men de dage hvor jeg gentagende gange klikker ind på BF og zapper løs mellem pornolinksne, så bliver det et problem for mig. Jeg kan bruge uendelig meget tid på at søge det ’perfekte’ pornolink, at jeg, når endelig udløsningen er kommet, sidder med en lad følelse af at jeg har spildt min tid. Andre gange søger jeg sex med andre og det kan nu være dejligt, men ofte er det bare en slags ”fælles-onani-oplevelse”, hvor vi knalder, kommer og så hurtigt ud ad døren igen. Ikke særlig medfølende eller menneskelig. Nærmere dyrisk, og en hurtig spiller derhjemme havde med garanti være ligeså godt. Men hvorfor bruger jeg så min tid på sex? Godt spørgsmål. Jeg tænker, at jeg er som mænd er flest, liderlig fra tid til anden, og jeg ELSKER SEX så meget, at jeg lader mig forfører af pornoen, af de frække chats og af billederne jeg ser af frække mænd. Onani tænder mig, og jeg bruger det til at komme af med stress. Jeg bruger også onani til at udforske mine egne grænser og lyster. For mig, behøver en udløsning ikke at komme hver gang. At nå til Point Of No Return og stoppe lidt og fortsætte igen, er en mega lækker oplevelse.
Sex og kærlighed I mit parforhold går sex og kærlighed mange veje. Vi kan både have dejlig erotisk sex med en masse kærlighed for hinanden, og den næste dag dyrke hed dyrisk hård sex hvor vi bruger løs af hinanden. Sex og kærlighed er for mange mennesker indbegrebet af tosomhed og ender ofte i en kedsomhed i sexlivet.
Jeg elsker at prøve grænser af, at gøre nye ting i sengen (eller alle andre steder), så for mig er sex og kærlighed mange ting. Det kan både forenes, men så sandeligt også adskilles og nydes på mange planer. Sex er for mig, et grundlæggende element for min eksistens, og jeg nyder at have min lyst til at udforske og forbedre mine seksuelle behov med både min kæreste, men så sandeligt også med andre mænd (og kvinder).
Kærlighed derimod, er en kompleks sag for mig. Jeg elsker min kæreste. Den kærlighed jeg føler for ham, kan jeg ikke overføre til andre. Kærlighed, er for mit vedkommende, et meget privat anlæggende, der skaber en ro og dybde i mit elles så vilde og aktive sexliv.
INFO om sexafhængighed Er du en af dem, der ”tænker” med pikken og ikke kan få nok sex, så er her en nyttig hjemmeside der er værd at tjekke ud. http://www.dcaa.dk/images/downloads/Sexafhaengig_brochure_2014.pdf
Inden panikken spreder sig i dig og du får koldsved og tror du er et sexmonster, så kan jeg berolige dig med, at der skal meget til for at man er sexafhængig.
Jeg fremstår sikkert som det perfekte eksempel på en sexafhængig, og i så fald, så er vi alle afhængige! Sex er, som jeg var inde på tidligere, en naturlig del af det at være menneske. Vi kan ikke leve uden sex – det er ligesom at leve uden mad og uden søvn, vi vil ikke overlever længe uden.
Comments