top of page

“DEN GRIMME LOV” I RUSLAND


635fc2_58e538cb82b24ad0aba059b9c3bf909f.png_srz_p_228_178_75_22_0.50_1.20_0

“DEN GRIMME LOV” I RUSLAND

Hvornår lærer vi at acceptere, at vi alle er forskellige? Lige siden tidernes morgen har der været homoseksualitet, mænd der er feminine, mænd der er kan lide at sex med både kvinder og mænd (bi-seksuelle). Ja der har endda været mænd, der var maskuline og stadig kunne lide at have sex med andre mænd. Præcis som vi kender det i dag.

Her i Danmark er det i dag en selvfølge, at vi som homoseksuelle kan gå hånd i hånd på gaden og endda kysse offentligt hvis det er det vi har lyst til. Men sådan har det ikke altid været.

I 1961 blev ’Den grimme lov’ gennemført her i Danmark, som §225, stk. 4 mod de homoseksuelle. Det var politiinspektør Jens Jersild, der især var med til at forme lovgivningen på dette område. Han ville for alt i verden bekæmpe den mandlige prostitution og især komme trækkerdrengene til livs. Det blev til en menneske-jagt (eller homo-jagt om man vil), der betyder at mange helt almindelige danskere blev arresteret hvis politiet ”mente” de udviste homoseksuelle tilbøjeligheder.

Det der sker i Rusland i disse år, kan minde lidt om det vi oplevede her i Danmark for bare 50 år siden. Uden at forsvare det, for det kan jeg ikke, så skal Rusland og hele dens befolkning først nu til at vænne sig til en åben debat og en massiv informationsstrøm omkring menneskerettigheder, som de aldrig før har haft mulighed for at sætte sig ind i – på grund af den styreform Rusland har.

Jeg tror, at med OL hjælper vi Russerne til at forstå, at de homoseksuelle også er mennesker. Og ligesom, ”den grimme lov” i 1965, blev vedtaget i enstemmighed Folketing om at blive afskaffet, så er jeg sikker på sat Rusland vil, om end ikke i enstemmighed men med et flertal, ophæve den lov der har vagt så meget debat under dette vinter OL.Boykot er ikke vejen frem, derimod skylder vi russerne, at de får mere information om menneskerettigheder, og ikke mindst at vi lærer dem om seksualitet. At to mennesker af samme køn kan elske hinanden, ligeså vel som to mennesker af forskellig køn kan elske hinanden.

Nyd dette års vinter OL og den debat den har sat i gang. Menneskerettigheder angår os alle, men vi får intet ud af boykot og trusler. Viden og information, kommunikation og dialog med magthaverne, det er det der skal til for at bane vejen, så ”Den Grimme Lov” i Rusland bliver ophævet, som den i 1965 blev her i Danmark.

Seneste blogindlæg

Se alle

Spiritualitet og Homoseksualitet

En Dybdegående Undersøgelse Introduktion: I en verden præget af individualitet, er forholdet mellem spiritualitet og homoseksualitet et emne, der kræver lidt nærmere og en dybdegående refleksion og fo

Indlæg: Blog2 Post
bottom of page