Af Bjorn Dotzauer
Sex og seksuelle undertoner forbliver et effektivt og uundgåeligt tricks til salg og blikfang, men vi (sex-skribenter og sexologer) har et afgørende ansvar over for vores læsere. Vi skal tage vores fag seriøst, da folk søger viden om sex, ikke blot for provokation og likes, men fordi de oprigtigt ønsker at forbedre deres sexliv og øge deres selvtillid og formåen på dette område. Jeg ser en stigende tendens, hvor mange fokuserer mere på penisstørrelser og den perfekte orgasme end på sex og relationers essens, som også inkluderer intimitet, nærvær, kærlighed og empati i forhold til dem, vi har valgt at dele vores liv med. Jeg har ingen indvendinger imod at læse om et sundt sexliv og hvordan man kan opretholde den rette glød i soveværelset. Desværre har jeg bemærket en udvikling, hvor tekster har mistet deres indlevelse og følelse, og udelukkende fokuserer på provokationen i at opnå flere likes og seere. Alle er klar over, at sex sælger, og flere og flere hverdagssexologer og sex-bloggere dukker op online og i magasiner (både rettet mod kvinder og mænd). Selv DR synes at have et behov for at vise os public service omkring sex, ved at lave sendeflader der målrettet har det ene formål at belyse sex og krop på et ABC-nivaue. Desværre mister mange af disse medier det seriøse aspekt af sex og fokuserer udelukkende på at skaffe likes, følgere og seerere. Jeg er bekymret for, om disse hverdags-sex-eksperter virkelig er lige så informative og brugbare, som de går og tror de er. Det, der interesserer mig mest i denne debat, er hvordan vi kan vende tilbage til kernen af det hele: en sund seksualitet og accepten af vores egen krop, både dens positive og negative sider, og derved turde tale om det. Sex med P3 prøver og når lidt af vejen, men med en generel kropsforskrækkelse og en alt for inkluderende tone fjernes fokus.
Genitaler og seksualitet
Jeg er klar over, at mange af mine tidligere blogindlæg gennem årene har været dristige og grænseoverskridende. Jeg har delt og vist billeder, som nogle måske finder stødende og grænseoverskridende - og hva' så? Jeg har beskrevet mandens kønsorganer, samlejes stillinger og endetarmen og hvordan den kan klargøres til sex, samt mange andre emner relateret til sex og kroppen. Men jeg har gjort det på en måde, der sigtede mod at berige læserne med viden og en anderledes forståelse af deres egen krop. I hvert fald var det min hensigt, da jeg skrev dem.
Da jeg startede som sexologisk blogger tilbage i 2013, var jeg en af de få, ud over de rådgivningsspalter i ugeblade, der beskrev sex og kroppen på en jordnær og humoristisk måde. Men gennem årene er der kommet flere og flere, der udtaler sig om sex og krop, hvilket nu fører til en overmætning af sexeksperter. Jeg har endda oplevet, at nogle har kopieret mine skriverier, og det har smigret mig meget. Desværre bemærker jeg alt for ofte, at tonen skifter til en kold og emotionel forladt form for ordporno. Emner som kønsorganer, bryster, sex og orgasmer bliver beskrevet følelsesløst og nærmest vulgært.
De fagfolk, som vi nu skal stole på i forhold til sex og relationer, de kliniske sexologer, ifører sig deres hvide kitler og optræder som selvglade eksperter, dybt fordybet i teori og forskning, der kun gavner medicinalindustrien. Det hele menneske, individet, bliver ofte overset, da samtaler med disse kliniske sexologer altid følger en standardprocedure. Men vi mennesker følger ikke altid en manual. Det er da fantastisk, at der er skrevet bøger på et klinisk niveau, og det er godt, at der forskes og studeres i medicinske sammenhænge. De kliniske sexologer har sikkert en dyb forståelse for faglige termer og for, hvordan de kan "hjælpe" med medicin og andre midler, men samtalerne – de ærlige, dybe samtaler om sex på et menneskeligt plan – er ved at forsvinde. Den slags samtale, som jeg har med mine klienter, der kan vare timer og virkelig gøre en forskel for dem, der opsøger mig. Her hjælper det mig meget, at jeg kender til LGBT+miljøet og tør gentage og udforske det univers mine klienter viser mig.
Nu, 10 år efter jeg skrev mit første blogindlæg om sex, "Må jeg se din pik," er jeg virkelig bekymret over den overfladiske tilgang, de unge har fået til sex, intimitet og relationer. Pornografi er blevet en kilde til inspiration for de unge, og platforme som TikTok og Instagram giver et indblik i, hvor overfladiske mennesker lever og hvordan de bør se ud. OnlyFans er blevet det, The Red District engang var. Unge, og endda børn ned til 11-12 år, sælger sig selv gennem billeder og erotiske videoer på disse sociale medier. Det er skræmmende, at så mange er mere interesserede i at udforske sex og se porno end i at finde den ægte kærlighed og intimiteten deri.
De kliniske sexologer har fejlet, som jeg ser det. De har gravet sig for dybt ned i bøgerne og har undveget de unges komplekse seksuelle spørgsmål. Vi skal ikke frygte at kalde en pik for en pik og et kram for et kram. Et kram kan bringe trøst, og intimitet kan skabe indre ro og hjælpe personer ramt af stress, ensomhed og mindreværd med at finde støtte i en grå hverdag. Jeg ønsker at gå i spidsen for at bringe intimiteten og kærligheden tilbage i danskernes hverdag og relationer. Dette har jeg tidligere beskrevet, blandt andet i min digtsamling "I mit blod," og vist gennem min fotobog "Show me your nudes," begge udgivet i 2019.
Diskussionen om penisstørrelser og samlejestillinger bliver mere og mere trivielle, og det lader til, at alle føler et behov for at skrive om de to mindst (u)interessante emner. Jeg ønsker at ændre perspektivet og forpligter mig hermed til at fortsætte med at berige mine blogindlæg og artikler med emner af samfundsmæssig betydning og hjælpe mine læsere med at forstå deres krop, seksualitet og sexliv bedre.