top of page

Ensomhed blandt LGBTIQ+’er


Bjorn Dotzauer, sexolog, ensomhed
Foto: brondumphotography (Instagram)

I 2021 gik 77 LGBT-organisationer (1) sammen om at bekæmpe ensomhed. De skrev i hvert fald under på det. Jeg har siddet og læst den fine rapport, der blev udarbejdet, og de mange gode intentioner, der skulle være med til at skabe mere fokus på at bekæmpe ensomhed, især blandt unge. Rapporten skriver at 125.000 mellem 16 og 29 år oplever ensomheden i hverdagen. Det er 12% af befolkningen! Det er mange. Alt for mange!

I en tid, hvor vi om noget har brug for at opleve fællesskabet, er det trist at erfare, at trods denne fine rapport med mange gode forslag til at sætte fokus på problemet, så sidder der stadig alt for mange unge alene og ensomme.



Det jeg vil med denne artikel, er at skabe lidt mere fokus på problemet, i håb om at LGBT’s forslag fra 2021 får nyt liv, så alle de 77 organisationer, der underskrev og lovede, at løfte denne fælles opgave det er at bekæmpe denne negative udvikling med ensomhed, stadig står ved deres underskift og begynder at løfte den tunge vægtstang.


Ensomheden er vokset de sidste år, og Corona har ikke ligefrem været med til at stoppe den udvikling blandt især de unge LGBTI’er.

Desværre oplever rigtig mange LGBTI+’er, at de føler sig ensomme og sat udenfor samfundets normative levevis. Oplevelsen om ikke at være en del af fællesskabet, skaber større distancer mellem individer, og hermed ensomhed.


Det er ikke kun homo/bi mænd, der oplever ensomheden. Mange trans-personer og muslimske homoseksuelle mænd oplever også ensomhed, idet de i mange tilfælde ikke kan være 100% åbne over for deres nærmeste, eller decideret oplever en modvilje mod deres kønsopfattelse og/eller seksualitet fra deres nærmeste.

For mange LGBT-personer går der en del år fra de første gang opdager eller fornemmer deres LGBT-identitet, til de vælger at fortælle nogen om det. Desuden er manglende åbenhed, mistrivsel og ensomhed særligt udbredt blandt unge LGBT-personer” (2).


Trenden i tiden

Trods de sex-sociale medier, så oplever mange homo- og biseksuelle mænd, at det er svært at finde venner og kæreste. De føler sig forkerte, udstødte og ensomme.

At være forkert, føle sig forkert, at går mere op i de overfladiske elementer, men intet af det er virkeligt, men vi tror på det, som den åbenlyse sandhed.

For rigtig mange, som jeg har talt med, hjælper alle de mange velmenende ord heller ikke på det at føle sig udenfor fællesskabet.

I en tid, hvor det er populært med et bogstav, her henviser jeg til LGBTIQ+ m.fl., er det for mange blevet uoverskueligt at finde rundt i, hvor man egentlig hører hjemme. Samfundet har fået berøringsangst og det sætter sine aftryk i vores tilgang til andre mennesker. Tag bare hele snakken om han/hun-kønsrollerne.

Jeg er med på, at folk må være det køn de føler sig og har det bedst i, men vi i almindelighed må ikke gå på listefødder og være bange for at bruge han/hun, for så begynder vi for alvor at sætte distance til hinanden og det vil skabe en endnu større ensomhed og værre endnu, selvmordsraten blandt unge LGBTIQ+ vil stige.

I mit arbejde som sexolog, taler jeg tit med personer fra alle bogstaverne! Om hvor svært det er blevet at holde rede på hvilken ”kasse” man skal identificere sig selv med.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, nu at høre din mening til alle de bogstaver, flag og tiltaleformer, der er dukket op over de sidste 10 år. Hold tonen god og konstruktiv.

Vigtigst af alt, hvordan tænker du, at vi kan hjælpe/støtte de 77 LGBT-organisationer med at bekæmpe ensomheden blandt vores unge mennesker?


Undersøgelser om ensomhed (3)

· Ensomhed udgør en alvorlig udfordring for et stort mindretal af LGBT-personer i Danmark. Undersøgelsens data indikerer, at ensomhed er omtrent 5-6 gange mere udbredt blandt LGBT-personer (28 %) end blandt befolkningen generelt (5 %).


· De LGBT-personer, som har oplevet negative reaktioner på åbenhed, har særligt oplevet manglende accept (65 %), uønsket eller overdreven opmærksomhed (40 %), tavshed (36 %), samt chikane, drilleri, mobning eller latterliggørelse (35 %).



 

HOTLINE:


Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05


 


Ref. links:

1 + 2:

3:



Mere læsning på området:





Mit navn er Bjorn Dotzauer, jeg er sexolog, sygeplejerske og forfatter.

Jeg har siden 2010 beskæftiget mig med mænd, der har sex med mænds (MSM) seksuelle sundhed, trivsel og udfordringer. I alle mine år som sexolog, har jeg haft klinik på Østerbro, her taler jeg med alle typer af mænd, heteroseksuelle, bi- og homoseksuelle, og trans mænd om livets små og store udfordringer. Har du brug for en samtale, så send en mail eller ring, så taler vi om dit behov og finder evt. tid til samtale.



Indlæg: Blog2 Post
bottom of page