Sex mellem mænd: HISTORISK SET, 2. del
Sikke et valg vi havde i søndags ved Europa Parlamentsvalget! Hver 4. dansker stemte på Dansk Folkeparti, trods netop dette parti ikke har gjort noget som helst for at LGBTs rettigheder forbedres her i Danmark. Jeg kender endda flere homoseksuelle mænd, der i søndags stemte på netop DF. Jeg bliver sgu lidt bange. Hvor er vi i Europa på vej hen?
Østrig har lige vundet det Eurovisionens melodi grand prix med den skæggede dame, og der var ikke et øje tørt over hvor frigjorte vi er, her i Europa. Vi buede af Rusland, og de kvitteret ved at give vindersangen 5 point. Vi viste vores homo-flag med stolthed mens Conchita Wurst sang, og 14 dage efter sangkonkurrencen i København, stemme vi igen, og denne gang vinder nationalisme og EU-kritiske kandidater, til at sidde og bestemme i Bruselle. Europa har nu kvitteret ved at vise os deres nationale flag.
Selvmodsigelsen forekommer mig for tiden at være ekstrem stor. Alle vil vi have frihed og fred i verden, samtidigt ønsker vi ikke at være en del af et samarbejde tværs over grænser, der kan styrke vores frihed og stabilitet her i Europa. Sådan opfatter jeg i hvert fald valget. Jeg kan tage fejl – og ved Gud, så håber jeg, at jeg tager fejl!
Vi homoseksuelle har opnået meget siden Skt. Hans aften 1948, hvor en lille kreds af homoseksuelle mænd, med Axel J. Lundahl Madsen og Helmer Fogedgaard i centrum oprettede ”Kredsen af 1948” i Aalborg.[1] Før denne kreds blev oprettet, havde vi homoseksuelle mænd, kun mulighed for at mødes på barer, gader, toiletter eller i private kredse. Men med forbundet blev det muligt at mødes og arrangere særlige homoseksuelle sammenkomster.[2] Det blev hurtigt et socialt mødested for de homoseksuelle i Aalborg, og da Axel i 1949 flytter til København tager han foreningen med sig. Foruden at mødes i forbundets lokaler i København, kunne de homoseksuelle mænd også bruge det nye medlemsblad, Vennen (senere Pan bladet), til at finde nye bekendtskaber. Her kunne man sætte en annonce i og søge efter en partner eller som det ofte var tilfældet i starten, en at gå på bar med eller i biografen.
Med vores fornylige valg overstået, hvor frikadelle-Danmark fik sat nationalismen på dagsorden, kan jeg ikke lade være med at tænke, om vi homoseksuelle er tilfredse. Tilfredse med det vi har her i vores andedam. Tilfredse med de rettigheder, der er blevet tildelt os. Tilfredse med, at vi kun lige har opnået at kunne blive gift i kirken. Jeg er ikke tilfreds. Jeg vil have mere. Jeg vil ikke underkendes. Jeg vil ikke holdes nede i vores hyggelige andedam. Jeg vil have HELE Europas LGBT samfund til at have samme rettigheder som vi har. Jeg vil HAVE, at ALLE verdensborgere har samme rettigheder som vi har her i Danmark – og mere til! Men med valget i søndags, mærker jeg, at vi er ved at trække os tilbage, og ind i os selv. Vi må ikke lade det ske. Jeg vil ikke lade det ske! Vi må stadig kæmpe for friheden til at være LGBT’er, også selvom vi lige nu er tilfredse. Kredsen af 1948, er lige så aktuel i dag, som den var da den blev oprettet. Vi har bare andre lande der skal med i kredsen.
Kilder: [1] Kredsen af 1948 blev nogle år senere til; Forbundet af 1948, og i dag hedder det LGBT Danmark [2] Side 109 Storbyen Trækker
コメント