Hvorfor er det så svært for de unge bøsser, at passe ind blandt deres venner? Hvorfor har de unge bøsser, så store behov for at høre til et sted?
Vi er flokdyr, og vi har alle brug for at høre til i en flok. Og unge bøsser (og unge mænd der har sex med mænd i det hele taget), har brug for at vide, at deres seksualitet ikke er forkert.
Men ensomheden rammer, og mange kan ikke se anden vej ud end at tage livet af sig. Lyst på livet kan svigte, når man ikke er som de ”normale” heteroseksuelle er. Det er desværre et alt for ofte syn, at se en ung homoseksuel, biseksuel eller transkønnet mand begå selvmord her i Danmark.
Ofte sidder den unge mand alene, uden at kunne tale med nogen om sine følelser – eller uden at vide hvor han skal gå hen med sine tanker og følelser og manglende livsmod.
Jagten på den perfekte kæreste, den perfekte ven, den perfekte mand kan tage pusten fra en hver. Og når man lige er sprunget ud som homo, eller på vej til det, så er man om nogen, meget udsat for hvad andre tænker om en.
Jeg ser desværre alt for ofte unge bøsser, der jagter det perfekte. De skal have den der Gucci tasker og være med i reality programmer, de skal i byen og drikke sig fra sans og samling gerne flere gange om ugen, og så skal de jo se ud på den der perfekte unge måde. Ligne en Twink, for ellers finder de jo aldrig lykken! Desværre ender det for nogen med, at de ikke kan fitte in i samfundets normer, og derved ender de i en ensomhed, som for nogens vedkommende ender med et selvmordsforsøg, eller endda i værste tilfælde som selvmord.
I et tolerant og oplyst land som Danmark, er der stadig unge mænd, der føler sig sat udenfor. De føler sig anderledes og ikke accepteret af familie, skolekammerarter og andre i deres nærmiljø. Jeg har selv været en af disse homoer, der sad derhjemme og græd mig selv i søvn. Jeg havde også svært ved at passe ind i udkantsdanmarks Vordingborg, der hvor jeg kommer fra. Heldigvis var jeg stærk nok til at komme væk fra provinsen, og skabe mig et godt homo-liv. Men sådan er det desværre ikke for alle.
Mit håb er, at forældre, søskende, venner og familie, skal turde gå hen til den unge mand.
Min opfordring til alle, er at omfavne, give et kram til disse unge mænd, der så brændende ønsker sig at passe ind. Respekter dem for de skønne mennesker de er. Lade dem blomstre og finde deres plads i vores heteroseksuelle-fordomsfulde-verden.
Jeg er fristes lige til at copy-paste de tal jeg har fundet, og tænk dig, at de seneste tal der er offentliggjorte på dette område er fra 2009/10. Det er da bare ikke i orden!
I håb om at nogen læser dette, og vil gøre noget for at lave en ny opdateret levevilkårundersøgelse, og evt. et program for hvordan vi kan forbygge og hjælpe disse unge mænd væk fra selvmordstanker og –forsøg.
I levevilkårsundersøgelsen fremkommer det med meget klare tal fra Survey.
Undersøgelsens tal viser:
Selvmordstanker indenfor 12 måneder i Danmark (Gransell, 2009)
LGBT Samlet 16% MSM 16% Unge MSM 16% Bi-mænd 30% Transpersoner 20%
Og for selvmordsforsøg blandt LGBT i Danmark (Gransell, 2009)
LGBT Samlet 12% MSM 9% Unge MSM 11% Bi-mænd 13%
Ærligt talt så ryster det mig lidt, at organisationer som LGBT Danmark, Sex og Samfund og AIDS fondet ikke laver en mere tidssvarende undersøgelse og laver en fælles kampagne rettet mod de unge LGBT’er. Vi lever i et velfærdssamfund, hvor en stor håndfuld af vores unge sidder og har brug for støtte og hjælp til at komme ud i deres liv som smukke sommerfugle. Jeg håber på, at dette indlæg må være en opfordring til jer der kan gøre en forskel om at komme i gang.
NB: Jeg personligt, står inden for det ovenover skrevet, og har frit taget uddrag fra * Rapport om behovet for viden og indsatser for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Udarbejdet af Projektleder cand.it. Anja Katz cand.mag. Didde Margrethe Lønne og cand.scient.anth. Ole Møller Markussen For STOP AIDS
Comments