top of page

PIS MIG I ØRET – og i munden

bjorn-dotzauer

Watersport, golden shower eller bare urinsex, er begreber vi alle fra tid til anden er stødt på. Nogen af os har endda leget med tanken om, at blive pisset på, eller også elsker vi at give et golden shower, når vi har sex. Urinsex har mange navne, og er ofte i den brede befolkning, et tabuiseret emne, der får øjenbryn til at hæve sig og et blik fra en fremmed til at blive lidt mere opmærksom, når samtalen berører denne fetich.

Mange mennesker, både mænd og kvinder, homo’er og heteroseksuelle, udøver watersport på den ene eller anden måde – og der er mange måde du kan lege med urinen på. Overholder du en almindelig god hygiejne og bruger din sunde fornuft, så kan urinsex være et forholdsvist uskadeligt krydderi.

Kan urinsex give en kønssygdom? Urin fra en sund og rask person, er sterilt, det vil sige, at det er bakteriefrit. Det er hovedsageligt vand med nogle affaldsstoffer fra kroppen, som når de indtages i små mængder ikke skader den der drikker det. Men selvfølgelig alt med måde – ligesom alkohol. Der findes ikke et maksimum indtag af urin. Kan du lide at drikke urin, bør du dog drikke rigeligt med vand ved siden af, så dine nyrer ikke for en overophobning af de affaldsstoffer de ellers prøver at komme af med.

Selvom urin er sterilt, så bliver det forurenet, når det løber gennem urinrøret med de mikroorganismer, der har fundet vej her til. Det kan være du har haft analsex inden du pisser på din partner, eller I har leget med sexlejetøj på penis og ved urinrøret.

En gut spurgte mig, om han kunne blive smittet med en kønssygdom under urinsex. Hertil kan jeg kun sige; ja det kommer jo an på hvilken sygdom vi taler om. Som udgangspunkt er urin sterilt og derfor ikke her du finder virus/bakterier fra kønssygdomme. Men, for der er jo et men, så kan klamydia eller anden udflåd fra penis, der blandes med urinen fører til smitte. Er du i tvivl om der er en kønssygdom, så lad ham der pisser på dig lige pisse et øjeblik væk fra dig og herefter pisse over dig – så er de værste bakterier “skyllet ud” af urinrøret. Men der er ingen garanti for du ikke bliver smittet alligevel – dog er chancen blevet betydelig mindre.

Drikker du pis, så drik først efter han lige har skyllet urinrøret (som ovennævnt). Langt de fleste bakterier vil blive slået ihjel, når de kommer ned i maven.

Herpes, hepatitis B, gonorré og klamydia kan i teorien overføres via urinen, men der er kun en lille videnskabelig dokumentation for risici for smitte via urin. Urin er ganske enkelt et for ugæstfrit miljø for de fleste mikroorganismer at leve i.

Inspiration til at komme i gang med watersport Er du blevet tændt på at komme i gang med det der urinsex, eller har du altid haft en lyst til at tisse på en eller blive tisset på, uden at du har fået udlevet det endnu?

Start stille og roligt ud, med at tisse i badet, i et glas eller i naturen – ja det er så enkelt at komme i gang! Er du i forhold, så er det en god idé at fortælle din partner om din fantasi, inden du begynder at pisse på ham eller hende. Du vil jo ikke have han / hun flipper helt ud, fordi du overrasker vedkommen, vel? Badeværelset er et godt sted at starte, da det godt kan svine lidt når strålen kommer. Urin er nemt at tørre op, og har du drukket rigeligt med vand / øl inden, er urinen næsten klar som vand og det er lige til at lege med.

Vil du se på andre der pisser på hinanden, og herved få udlevet en fantasi, så holder SLM Copenhagen temaaftner netop for dette (se mere på slm-cph.dk ).

Leg, sex og respekt I begrebet urinsex optræder også dominans, underkastelse, ekshibitionisme, voyeurisme, skam,  ydmygelse og babylege. Nogen finder det ophidsende, at se andre tisse eller kontrollerer / give tilladelse til partneren om hvor og hvornår han / hun må tisse. Andre finder det yderst ophidsende, at tisse i bukserne eller på andre der er påklædt. Alt sammen kan være en del af den sexleg man har, og kan være et frækt rollespil, der kan føre til heftig intens sex og elskov.

Om du er til watersport eller ej, så husk, at sex skal være sjovt, dejligt og intimt for at være godt. God sex komme bedst ved god kommunikation og respekt for hinandens lyster og grænser. Rigtig god fornøjelse.

BjornDotzauerLogo
Bjorn Dotzauer
Indlæg: Blog2 Post

©2024 by BjornDotzauer.dk

bottom of page