top of page

Bekæmp ensomhed - ved at læse bøger

Af Bjorn Dotzauer


Bjorn Dotzauer læser højt på Nørrebro Teater til "En Pinlig Affære"

Efter en uge med Pride, og hvor seksualitet og identiteter er mangfoldige, vil jeg se lidt nærmere på forholdet mellem intimitet, seksualitet, psykologisk velvære og de beroligende effekter bøger kan have. Jeg vil invitere jer, medlemmer af LGBT-miljøet (andre må også gerne læse med!), til at dykke ind i en rejse, der forstår, værdsætter og styrker de inderlige aspekter af vores indre liv. I en verden fyldt med sex-artikler, sociale medier der boomer med overfladiskhed og komplekse relationer, er det vigtigt at reflektere over, hvordan vi opnår større intimitet, beroligende tanker og en dybere forståelse af os selv og dem vi omgiver os med. Jeg vil forsøge, med et sexologisk perspektiv, at udforske sammenhængen mellem læsning, intimitet, psykologisk velvære og kærlighed.


Læsning som meditation Bøger og meditation deler en bemærkelsesværdig fællesnævner: de sænker blodtrykket, aktiverer hjernen og skaber fokus. Mens meditation ofte indebærer at finde indre ro, kan læsning skabe samme følelse af fordybelse. Forskning viser, at blot 10-20 minutters læsning dagligt reducerer stressniveauer og fremmer bedre søvnkvalitet. At fordybe sig i en god bog før sengetid kan være mere gavnligt end at blive distraheret af sociale medier. For personer, der kæmper med mentale udfordringer som tankemylder eller stress, kan læsning være en form for beroligende terapi. Ligesom meditation, kan fordybelse i en bog hjælpe med at skifte fokus væk fra bekymringer og skabe mentalt rum for ro og refleksion. Bøger er mere end blot ord på sider. De kan have en bemærkelsesværdig beroligende effekt på vores sind.


Forbindelsen mellem læsning og intimitet Læsning kan også være en vej til større intimitet og forståelse i parforhold. At dele læseoplevelser, diskutere indholdet og udforske karakterernes relationer kan styrke båndet mellem partnere. Den mentale fordybelse i en fælles fortælling kan skabe en dybere forbindelse, der går ud over overfladiske samtaler.

I bøgernes verden findes uendelige måder at leve på og udforske verden på. Dette kan overføres til større empati og tålmodighed, og endda konflikt håndtering, der ellers kunne have syntes helt utænkeligt uden.

Forståelse af vores kroppe og køn er fundamentalt for at skabe en sund og nærende intimitet og forbindelse med andre. For os LGBT-personer involverer dette ikke blot de fysiske aspekter, men også de dybereliggende psykologiske faktorer. Udforskningen af vores identitet og selvforståelse kan styrke vores selvopfattelse og vores syn på medmennesker.

Men vores samfund har fjernet os fra det beroligende og afstressende der er i fordybelsen.

Flere og flere mistrives i en verden, hvor job, profit og udseende til stadighed synes at overskygge vores grundlæggende behov.

Psykologisk velvære gennem læsning Jeg vil fremhæve Dr. Lewis, en kognitive neuropsykolog, der betragter bøger som den ultimative form for afslapning. At fordybe sig i en fascinerende bog tillader os at undslippe hverdagens bekymringer og udforske forfatterens fantasi. En undersøgelse fra Universitet i Sussex fra 2009 viste, at blot seks minutters læsning kan reducere stressniveauer med op til 68%. Denne fordybelse og mentale rejse er en form for selvpleje, der kan føre til øget psykologisk velvære. Forståelse af psykologiske dynamikker kan derfor være afgørende, når det kommer til parforhold og nære relationer. Evnen til at udtrykke os klart og ærligt, men også at lytte med empati og forståelse, skaber en basis for psykologisk trivsel i vores relationer. Parterapi og terapeutisk støtte kan tilbyde værdifulde værktøjer til at arbejde gennem udfordringer og styrke fundamentet. For mange LGBT-personer kan intimitet føre til unikke psykologiske udfordringer som følge af frygt, stigmatisering eller traumer. Psykologisk støtte kan hjælpe med at håndtere disse udfordringer. Samtaleterapi hos mig kan tilbyde en sikker plads til at arbejde gennem ensomheden, skammen, usikkerheden og andre følelser, der kan påvirke dine intime oplevelser.

Intimitet og selvforståelse i en digital tidsalder Mens sociale medier og sex-artikler kan skabe en følelse af tilknytning og afhængighed, er det vigtigt at overveje deres påvirkning på vores intimitet og selvforståelse. At blive fordybet i en god bog giver mulighed for dybere tanker og selvrefleksion, der kan være sværere at opnå i en verden fuld af konstante digitale forstyrrelser.

Intimitet er en rejse, der handler om forståelse, vækst og dyb forbindelse. Ved at udforske vores egen psykologi, vores ønsker og vores relationer kan vi skabe betydningsfulde og berigende oplevelser. Uanset om du er i et forhold eller single, er det en rejse, der aldrig slutter.


Ønsker du at udforske disse aspekter yderligere, står jeg som sexolog og sygeplejerske, til rådighed for rådgivning og støtte. Kontakt mig gerne for mere information.


Gode bøger at fordrive tiden med er:

Call me by my name, André Aciman.

Young Mungo, Douglas Stuart.

Man slår da ikke en prinsesse ihjel, Bjorn Dotzauer.

Alle bøgerne kan købes på saxo.dk eller lånes på biblioteket, hvor der også findes hundredvis af andre gode bøger du kan fordybe dig i.


Referencer:




Kristiane Hauer, 2019.







Indlæg: Blog2 Post
bottom of page