I en række artikler vil jeg dykke ned i den mandlige seksualitet og sundhed.
De mest grundlæggende og indlysende emner vil blive belyst over de kommende uger, så den metroseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle mand, kan føle sig godt klædt på (eller af) til det moderne liv anno 2022. Sørg for at følge med her på siden, så du ikke går glip af den næste artikel. Sidder du med kommentarer eller spørgsmål, så stil dem gerne i kommentarfeltet. Har du brug for personlig rådgivning, så send mig en mail og vi finder en tid til samtale.
Nydelsen ved analsex, kan virke meget skræmmende, især for mænd der ikke er vant til analsex, den og/eller de første gange, det opleves. Bare det at få en finger op, kan skabe en så intens følelse, at nogle mænd kan opleve at få udløsning. God opvarmning er derfor alfa og omega, når vi mænd skal have analsex eller selv lege med vores hul. Der kan være flere måder at holde anus ren på og have en god ren-røv-hygiejne, kan også være en fordel ved brug af sexlegetøj. Foruden at have et rent hul at lege med, er en god opvarmning af ringmusklen også værd for nydelsen, inden man begynder at lege alt for ivrigt med sit eller sin sexpartners hul. Under coronapandemien, er antallet af sexlegetøj steget markant og flere og flere mænd er begyndt at udforske deres eget hul, både alene, men også sammen med deres partner. Det er både de homoseksuelle og heteroseksuelle mænd, der udforsker og benytter sexlegetøj (Link 1).
Jeg anbefaler at du bruger røvskylleren
Når man er nyforelsket eller virkelig tænder på den mand, man skal til at have sex med, er det meget grænseoverskridende og bekymrende for mange, om den forberedelse man har foretaget, også holder under selve sex-akten. Af erfaring kan jeg røbe, at selv med den mest grundige vask med analdusche, kan det smutte, og at der kan komme lidt spor på lagenet når kampen er igang. Fortvivl ikke og føl ikke at du har gjort noget forkert (læs artikel, Ren Røv, link 2).
Stimuli af ringmuskel
Vores hul bagi er et perfekt legehul, og fra naturens side, er anus nærmest skabt til at modtage pik og blive leget med. Der er mange sansenerver omkring anus og i mellemkødet, der nemt kan stimuleres og medføre nydelse ved berøring. Ligesom mange kvinder godt kan lide opvarmning inden manden indfører sit erigerede lem vaginalt i hende, så er vores anus og ringmuskel ikke beregnet til at få en pik eller dildo ført op uden en vis form for opvarmning og smørelse. Går man stille og roligt i gang med at pirre hinanden og kærtegne området, får det musklerne til at slappe af, så den første indførelse ikke bliver en pine. Alle os der har haft analsex og leget med vores hul ved, at det ikke helt kan undgås, at det kan gøre lidt ondt ved første indførelse af finger, dildo eller penis i endetarmen. Det er helt normalt, at der kommer en reaktion fra ringmusklen, men det er for det meste hurtigt ovre, og den før oplevede smerte vender sig som en nydelse, jo mere du eller din partner stimulerer hullet. Glidecreme er det perfekte hjælpemiddel til at varme anus op til analleg.
Intimmassage
Uanset om du kender din sexpartner godt eller lige har mødt ham, så er massage altid en god og afslappende måde at varme hinanden op på. Her kan I skiftes til at modtage og bygge en afslappende og intim stemning op imellem jer, der kan føre til analsex, og således til en større nydelse. Her kan I massere hele kroppen og især have fokus på kroppens følsomme og erotiske områder. At give massage kan hjælpe dig med at finde din partners mest følsomme områder på hans krop som du kan udforske mere når I har sex efterfølgende. Du kan også give intimmassage af penis og anus. Prostatamassage er en meget pirrende form for massage, der kan give orgasmer og udløsning selv om din partner ikke rører ved sig selv. Der findes mange bøger og links på nettet om det at give intimmassage, min favorit er af den tyske forfatter Stephan Niederwiser, Erotisch Massieren (1), den beskriver de utallige måder vi mænd kan udforske hinandens kroppe på under en erotisk massage.
Mandens million-euro-punkt; Prostata Prostata er hos os mænd et million-euro-punkt, og for mig, er dette erotiske og intime punkt så overset, at det er værd at fremhæve her. Den amerikanske forfatter og professor i seksuel sundhed, Charlie Glickman, beskriver i sin bog The ultimate guide to Prostata pleasure (2), hvordan vi mænd kan finde nydelse ved at lege og udforske prostata, både vores egen, men også vores partners. Hvis du er én af de mænd, der lige skal vænne sig til tanken om, at få noget op i rosenknoppen, så kan jeg kun anbefale, at du starter med din egen finger og en masse glidecreme. Mærk dig frem. Ca. 5-8 cm oppe mod blæren sidder vores kære prostata. Den kan give de mest fantastiske udløsninger – også uden at du rører ved din pik! Det kaldes for en prostataorgasme, jeg vil i en anden artikel beskrive den nærmere.
Hvorfor er mange mænd så analforskrækkede?
Lige siden vi blev kristne / muslimer, har vi haft en næsten sygelig opfattelse af sex og det smukke sex også kan gøre mellem mennesker. Vi har forbudt onani, sex før ægteskab og endda tildækket vores smukke unikke kroppe med klæder, så vi ikke ”frister” hinanden. Hos os mænd gælder det om maskulinitet og en panisk angst for at blive kaldt en bøsserøv. Da jeg ikke kan ændre på vores opdragelse eller kultur, så vil jeg her blot skrive om det naturen har skabt hos os mænd. Det er en del af vores kultur og opdragelse, at have et vist forbehold overfor analsex. Det opfattes ofte som værende beskidt, og ikke et normativt heteroseksuelt samfunds accept, at udleve. Sådan har det i hvert fald været i mange århundrede, men med vores moderne hygiejne, er det blevet nemmere at holde sig ren og derved udforske og nyde analsex. Analforskrækkelsen er de senere år blevet mindre og flere og flere er begyndt at finde stimuli i at lege med anus og udforske den nydelse der kan være forbundet ved det at lege med sit eller sin partners hul.
Sjove lege og humør
Leg med hinanden og brug humør og grin, det løsner musklerne og kan tage den anspændthed, der kan være i sex, med en fremmed mand eller en date man ikke vil skuffe. Smil og latter, har Victor Borge engang udtalt, skulle være den korteste afstand mellem to mennesker. Når det kommer til analsex, kan det være en fordel at have humor og tage det hele med et smil. For selv om der er gjort godt rent fra den modtagende parts side, så kan det en sjælden gang skabe lidt pletter på laget eller på hinanden. Dette er helt naturligt, taget i betragtning hvilket hul vi bøsser bruger til nydelse. Dildoer og legetøj findes i mange varianter, så prøv dig/jer frem og se hvilke der passer til dig og dine lyster.
Ref:
1. Stephan Niederwiser, 2008, Erotisch Massieren.
2. Charlie Glickman, 2013, The ultimate guide to Prostata pleasure.
Links:
Comments