I en række artikler vil jeg dykke ned i den mandlige seksualitet og sundhed.
De mest grundlæggende og indlysende emner vil blive belyst over de kommende uger, så den metroseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle mand, kan føle sig godt klædt på (eller af) til det moderne liv anno 2022. Sørg for at følge med her på siden, så du ikke går glip af den næste artikel. Sidder du med kommentarer eller spørgsmål, så stil dem gerne i kommentarfeltet. Har du brug for personlig rådgivning, så send mig en mail og vi finder en tid til samtale.
Ét af de vigtigste spørgsmål, der oftest ikke bliver stillet højt og især i offentligt forum, handler om, hvordan vi mænd, der har sex med mænd (MSM), holder vores hul rent.
Det er hovedsagligt de passive mænd (læs om dem i tidligere artikel), der har de fleste overvejelser vedrørende hygiejnen og om hvordan man sørger for, at et intimt og liderligt øjebliks samvær med en anden mand, ikke skal gå hen og blive et beskidt og pinligt møde.
Forberedelse til analsex
Er man vant til at være passiv, er det måske ikke den store hemmelighed og udfordring, at gøre sig klar til at blive penetreret. Men er man uøvet og ny som passiv, kan det være noget af en bedrift at finde ud af, hvordan man skal gøre sig helt ren bagi.
Det betyder meget at føle sig ren. Og især bagi, når man, som passiv, får besøg af en fræk sexdate eller er i forhold og vil holde sig ren, så manden og lagnet, ikke bliver beskidt. Selv for os bøsser, kan der godt være et vist tabu forbundet med det at rengøre sin røv inden sex. Tarmperistaltikken er på arbejde 24-7 og den er med til at vi ikke får forstoppelse og andre gener med vores fordøjelsessystem (1). Især ca. 20-30 min efter et hovedmåltid, kan der være meget gang i tarmperistaltikken, det kan derfor være ekstra svært at blive (føle sig) helt ren, da der vil være et stort flow i fordøjelsessystemmet. Det kan anbefales at have faste afføringsritualer, hvor der skylles i forbindelse med afføring. Det hjælper dig af med evt. overskydende afføring, der ikke er kommet med ud da du sad på toilettet, og vasker dig ren samtidigt (se figur 1).
Lær din tarm at kende – og skyl efter behov
Når du skyller dig med en analdusche, er det kun de sidste 15-20 cm af dit tarmsystem, inden anus, du gør rent – og du har heller ikke brug for mere ved almindelig penetration af en gennemsnitlig erigeret penis på ca. 13 cm, jeg ved mange af jer mænd har større vedhæng, men I kommer sjældent længere op en 15-20 cm (3).
Figur 1 Ovenover ses et tværsnit af hvordan du med en finger kan hjælpe din endetarm med at blive ren
Måske sidder du og tænker, om der kan være nogle bivirkninger ved at skylle røv?
Ifølge Aarhus universitetshospitals afdeling for Mave- og tarmkirugi (2), er der en meget lille sandsynlighed for, at der går hul på tarmen ved tarm/analskylning. Der er ifølge dem mindre end 1 ud af 500.000 skylninger, der kan lave hul på tarmen. Her kommer det selvfølgelig meget an på, hvordan du skyller din endetarm. På AUH har de særlige tarmskylnings udstyr, men almindelige anal douche, der kan købes blandt andet hos Homowere.dk eller via BjornDotzauer.dk, kan give samme resultat. Det anbefales at du ikke bruger en for kraftig stråle og indtænker formlen;
15 - 5 - 5
15 cm vandstråle - 5 sekunder - 5 skyl (med lunkent vand)
Sæt dig på hug og med bruseslangen, du kan evt. sætte en analdouche til, lav en vandstråle på ca. 15 cm (eller ca. din penis størrelse i erigeret tilstand!). Sørg for at vandet er lidt koldere end hvad du ville have tage bad i, lav 5 skyl á 5 sekunders interval. Brug evt. din frie pegefinger til at holde anus åben, så afføringen nemmere kan komme ud, se figur 1. En af de gode bivirkninger ved at gøre sin endetarm ren jævnligt, er at du kan mærke om din prostata vokser (tegn på cancer) og om du har hæmorider. Men du vænner dig også til at have noget oppe i anus, så du kan være en god passiv.
I ældre huse var der ofte indbygget et bidet, for i stedet for toiletpapir brugte man før i tiden vand til at vaske sig ren de intime steder. I dag er der ikke mange der har et bidet, og det er en stor skam når vi som skyller røv jævnligt, i stedet må sidde i brusekabinen og fumle med slange og plads.
Skulle det gå galt, oplever du høj feber, kraftig blødning og/eller mavesmerter efter du har skyllet tarm skal du straks kontakte egen læge eller vagtlægen (2).
En duft af rose
Kan man slippe helt for at dufte af prut omkring hullet?
Det er som om, at en røv, er ”En dans på roser” – og skal helst også dufte af rose.
Glidecreme med duft og smag kan være en sjov gimmick, men kan også indeholde kræftfremkaldende ingredienser, så mit råd er, at du altid køber dansk og læser hvad produktet indeholder.
Undgå parfumer, da det for det første kan irritere slimhinden og for det andet ikke smager godt, hvis din partner vil slikke dig enten foran eller bagi. Leg med madvare f.eks. chokolade eller andet med god smag. Brug kun ganske lidt. Det er her vigtigt at have ekstra fokus på om der er skyllet ordentligt ud inden din partner begynder at rimme dig.
(Blegning af og piercinger ved anus-området beskrives i en anden artikel).
Kilder: 1) Anatomi og fysologi, 2015, Nielsen & Bojsen-Møller. Fordøjelsesprocessen. s.191
2) https://www.auh.dk/patientvejledninger/mave-og-tarmkirurgi/binyre-tyktarm-og-endetarm/tomning-af-endetarm-og-del-af-tyktarm-transanal-irrigation/
3) Am I normal? A systematic review and construction of nomograms for flaccid and erect penis length and circumference in up to 15 521 men. 2015. Veale, Miles, et.
Foto: Af Bjorn Dotzauer, DR3, Bøssestudier.
Figur: Lånt fra internettet
Comments